• Slide1
  • Slide2

Personlig træning

Udvikel dig med personlig træning

Personlig træning

Har du et ønske om at udvikle dit løb? - eller har du en drøm om at løbe en bestemt distance eller en bestemt tid? Så kan du engagere mig som din personlige træner. Konceptet er udviklet, så det rammer alle niveauer. Er du begynder, får du mulighed for at få en god og kvalificeret start på dit løberliv og undgå mange af de fejl, som begynderen ofte begår. Har du erfaring, men er gået lidt i stå, får du mulighed for at udvikle dit løb via systematisk struktureret træning. Stort set alle de løbere, jeg har trænet, har nået deres mål, uanset om det var at gennemføre deres første halvmaraton eller løbe under 2.50 på en maraton.

Personlige træningskoncepter

1. Træningsprogrammering via mail og telefon 725 kr. om måneden.

2. Træningsprogrammering via mail samt et månedligt møde med coaching og teknik /stabilitets træning 1100 kr. om måneden.

3. Træningsprogrammering via mail samt to månedlige møder med coaching + et helt træningspas 1500 kr. om måneden.


Konceptet

Min træningsfilosofi er kompleks træning, som bl.a. betyder, at du i løbet af en uge skal igennem mange former for tempo. De fleste løbere har en fin udholdenhed og har egentlig ikke det store behov for at træne udholdenheden. Mange har derimod et dårligt kondital (og et godt kondital er det, man har brug for, når man skal løbe hurtigere.) For at øge konditallet og lære at løbe hurtigere er det nødvendigt at træne hurtig træning. Med hurtig træning mener jeg træning i det 10 km tempo, du skal lære at løbe i.

Jeg vil langsomt udvikle dig og din træning, så du træner længere og hurtigere. Du vil blive præsenteret for forskellige former for intervaltræning, fartleg og specifik træning rettet mod dit primære mål fx i det maratontempo, du skal lære at gennemføre en maraton i. Vedligeholdelsen og udviklingen af udholdenheden vil foregå via en ugentlig lang tur på maksimum to timer.

Hvad gør du?

Du mailer mig en oversigt over din træning gennem de seneste tre måneder (bare i store træk). Du mailer mig en oversigt over dine personlige rekorder (- hvis du har nogle). Og endelig mailer du mig din primære målsætning (fx at løbe din første 10 km, din første halvmaraton, din første maraton eller en af de nævnte med et bestemt tidsønske; fx en maraton på under tre timer.

Du udarbejder samtidig et forslag til en konkurrenceplan med henblik på at toppe på et tidspunkt. Det analyserer jeg og retter til, så det bliver optimalt i forhold til din primære målsætning. Jeg mailer dig derefter en rammeplan, som du skal udfylde, og så går vi i gang.

Hver søndag returnerer du udfyldt træningsrapport, som jeg bruger til at udarbejde dit nye ugeprogram. Du har mulighed for i rimeligt omfang at konsultere mig via telefon, hvis du har spørgsmål eller der opstår sygdom eller lignende.

  • Rådgivning

  • Effektiv træning

  • Svømmetræning

  • Sammenhold

  • Kurser og foredrag